Skadet Brøndby-profil må trække sig fra U21-landsholdet
Max Ejdum når ikke at blive klar til tirsdagens U21-gyser mod Belgien i EM-kvalifikationen.

Tirsdag aften er der en billet til EM på højkant, når Danmarks U21-landshold hjemme på Vejle Stadion tager imod Belgiens ditto.
Det bliver dog uden Brøndby IF-profilen Max Ejdum.
Den unge dansker var heller ikke med, da Danmark fredag aften spillede uafgjort med Østrig, men håbet var, at han kunne nå at blive klar til tirsdagens skæbnesvangre opgør.
Det bliver han dog ikke, oplyser DBU på X.
Lars Knudsen har derfor efterudtaget Viborg FF's Charly Nouck.
Ejdum startede inde i U21-landsholdets første kamp i dette vindue mod Belarus.

Tirsdagens brag fløjtes i gang klokken 18:30.
Forud for kampen ligger Belgien i pole position med to point ned til Danmark, der derfor er pisket til sejr, hvis den direkte EM-billet fra puljen skal i hus.

Brøndby IF
U21-landsholdet












