Lionel Messi køber endnu en spansk klub
Lionel Messi har købt en fodboldklub, der ligger i Spaniens anden højeste række.

CD Eldense er en fodboldklub, der torsdag er kommet på nye hænder.
Lionel Messi er den nye majoritetsejer i klubben, skriver Reuters.
Det er den anden spanske klub, som den argentinske legende har købt sig ind i år.
I april valgte Messi at købe sig ind i UE Cornellà, der spiller i den femtebedste række i Spanien, men det er et noget højere niveau, som han nu får ejerskab på.
CD Eldense spiller nemlig i rækken lige under La Liga, Segunda División.
Man er altså kun en enkelt oprykning fra at kunne spille mod Lionel Messis hjerteklub FC Barcelona og de gamle ærkerivaler Real Madrid.
I skrivende stund er den oprykning dog langt væk, da man efter syv spillerunder har fem point.
Det placerer klubben som nummer 19 ud af 22 i Segunda División.

Silkeborg-spiller er på blokken i stor udenlandsk klub.

Lionel Messi













