AGF-stjerne blev fremhævet af Solbakken: Forstår fravalg Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-stjerne blev fremhævet af Solbakken: Forstår fravalg

AGF’s norske anfører er glad for at blive fremhævet af den norske landstræner, men har også forståelse for, at han ikke er at finde i truppen i denne omgang, fortæller han til Campo.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Fredensvang

- Hvis han havde spillet på samme niveau som sidste efterår, så var han med i truppen nu.

Sådan fortalte Ståle Solbakken til Campo tidligere på måneden, da snakken faldt på AGF-anfører Kristian Arnstad, der ikke er at finde i den norske landsholdstrup i denne omgang.

Den norske landstræner fortalte i samme ombæring, at han har holdt godt øje med Arnstads udvikling og set flere AGF-kampe i den seneste tid.

Det finder AGF's norske stjerne smigrende, men han fortæller også til Campo, at han har forståelse for, at han ikke blive valgt til i denne omgang.

- Det er selvfølgelig fedt at høre [at Ståle Solbakken kigger med]. Det er da altid positivt, at man er med i overvejelserne. Jeg havde selvfølgelig håbet på at være med, men forstår jo godt, at når vi har fået sådan en dårligt start, at jeg ikke er med, siger Kristian Arnstad til Campo.

Selvom Arnstad ikke var at finde i landsholdstruppen, kunne han da stadig finde overskud til at juble over landsmændenes sejr over Danmark i Nationas League.

Det er også blevet påpeget i AGF, afslører Arnstad.

- Ja selvfølgelig, der har været lidt banter. Det var en fed kamp, og jeg synes, at Norge spiller virkelig godt lige nu, så det er fedt at se, siger Kristian Arnstad til Campo.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Afslører: Har set Arnstad i AGF 4-5 gange
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

23-årige Kristian Arnstad har indtil videre spillet en enkelt A-landskamp for Norge.

Det var for godt et år siden i en testkamp mod New Zealand, der endte 1-1. Her spillede AGF-anføreren 26 minutter.

Jakob Poulsen kunne efter onsdagens træning på Fredensvang give en opdatering på blandt andet Frederik Emmery og Callum McCowatts tilstand efter afbud på deres respektive landshold.

Læs mere her:

Poulsen maner til besindighed: AGF-profil er klar til at spille

Mest læste

Notifications

Notifikationer