Sviatchenko i stor omvæltning: Fik debut på pløjemark i Thailand Foto: Privatfoto

Sviatchenko i stor omvæltning: Fik debut på pløjemark i Thailand

Erik Sviatchenkos fodboldtilværelse er blevet vendt godt og grundigt på hovedet. I et interview med Campo fortæller Superliga-legenden om de første uger i Thailand.

Erik Sviatchenko i Thailand
Foto: Privatfoto

Erik Sviatchenko er så sandeligt kommet på et uvant eventyr.

Den tidligere Superliga-profil valgte i løbet af transfervinduets sidste dage at tage afsked med MLS-klubben Houston Dynamo for i stedet at slutte sig til thailandske Port FC.

Et skifte, der for mange nok lyder mest af alt som et fodboldeventyr. Det er da også noget af det, som Sviatchenko har haft for øje, da han blev præsenteret med muligheden for at skifte USA ud med Thailand.

Det fortæller han i et interview med Campo.

- Jeg har spillet i flere topligaer, og her i Thailand er det måske mere oplevelsesmæssige, der trækker i en. At få otte kampe i den asiatiske Champions League har været et stort trækplaster for mig, men det er klart, at transitionen har været lidt en øjenåbner, siger Erik Sviatchenko til Campo og fortsætter:

- Jeg har jo fået en masse hjælp fra Michael Falkesgaard og Lucas Andersen, der har gjort det nemt at hoppe på den thailandske vogn. Det var den nemme del. Siden hen har jeg også skulle omstille mig til den fodboldmæssige del og få en forståelse for, hvordan miljøet er hernede, siger Erik Sviatchenko til Campo.

Artiklen fortsætter efter billederne.

Kæmpe kontrast og værste bane i karrieren

Den tidligere FC Midtjylland-kaptajn lægger på ingen måde skjul på, at overgangen fra fine og polerede faciliteter i Houston til nogle på mange måder primitive kår i thailandsk fodbold har været en øjenåbner.

- Det har været anderledes end noget, jeg har prøvet før. Min debut kom i Sukhothai, der er seks og en halv times bustur nord for Bangkok, og banen var en af de værste, jeg har spillet på i min karriere. Banen var trådt så meget op, og der var ikke skyggen af poleret fodbold.

- Det er nu nok engang spillereglerne, og dem må man jo spille efter eller forsøge at ændre på. Alt i alt har det var et par begivenhedsrige uger, der har været fantastiske, siger Erik Sviatchenko.

Ny FCM-investering til 25 millioner indviet: Tullberg fik æren

Ting og remedier, der tidligere har været sørget for af klubben, skal Erik Sviatchenko nu selv ud og få styr på, og det kræver selvsagt tilvænning.

- Vitaminpiller bruger jeg rigtig meget, og det kunne jeg jo bare få i Houston Dynamo. Der kom diætisten dagen efter med det, jeg skulle bruge. Proteinpulver og sådan noget skal man jo selv ud og finansiere, siger Erik Sviatchenko og fortsætter:

- Når man har været i et professionelt miljø i så mange år, som jeg har været, og man bliver mødt med så store kontraster, så føles det jo lidt som at spille med helt nye spilleregler, fortæller Sviatchenko.

Men selvom faciliteter og frynsegoderne ikke er helt så store, som da Sviatchenko spillede i FC Midtjylland, Celtic eller Houston Dynamo, er han på ingen måde kommet i tvivl om, at skiftet til Port FC var det rette for ham.

- Jeg er stadig enormt glad for beslutningen, og jeg har stor respekt for det valg. Min ambition er først og fremmest at give den fuld gas, vise mit eget niveau og bidrage med den erfaring og kvalitet, jeg kommer med. Derefter handler det om at finde den bedste måde at tilpasse sig og hjælpe holdet på.

- At have Lucas [Andersen] i nærområdet og Michael Falkesgaard i klubben gør jo, at jeg også har nogen at kunne dele både opture og nedture med.

- Niveauet skal vi selvfølgelig stadig holde oppe, og jeg vil altid være nysgerrig på, hvordan jeg kan blive bedre, og det gør jeg lige meget, om det er i den thailandske liga, MLS eller Superligaen, siger Erik Sviatchenko til Campo.

Indtil videre er debuten mod Sukhothai fortsat Erik Sviatchenkos eneste kamp for Port FC, siden han kom til i slutningen af september.

Der var dog også en mulighed for, at Erik Sviatchenko kunne være vendt hjem til dansk fodbold denne sommer.

Læs mere her:

Sviatchenko bekræfter dialog med Superliga-klub

Mest læste

Notifications

Notifikationer