Force majeure i FCM: – Sjældent vi laver sådan en aftale
FC Midtjyllands sportschef understreger, at aftalen med Maxsø afviger fra klubbens normale strategi.

Tirsdag formiddag blev Andreas Maxsø præsenteret i FC Midtjylland.
Ulvene henter den tidligere FCN og Brøndby-stopper på en kort aftale gældende for resten af kalenderåret 2026.
Maxsø har været kontraktfri siden i sommer, men en aftale med FCM er nu kommet i stand, og han hentes til Herning for at udfylde en skadeplaget midtjysk trup.
Det er ifølge, klubbens sportschef, usædvanligt, at FC Midtjylland laver en sådan aftale.
– Vi står i en situation lige nu, hvor vi har flere af vores stoppere, som er skadede. Det gør, at vi oplever udfordringer, når vi ser frem mod et tætpakket kampprogram.
– Det er sjældent, at vi som klub har lavet den her slags aftaler, men vi er glade for, at vi kan skrive under med en kvalitetsspiller som Maxsø. Han vil gå ind fra dag ét og være en aktiv del af omklædningsrummet. Han ved, hvad det handler om og med den erfaring, han har, forventer vi, at han kan gøre en forskel, fortæller sportschef Kristian Bach Bak til klubbens hjemmeside.

Den 32-årige forsvarsspiller har spillet 168 kampe i 3F Superligaen og vundet et dansk mesterskab med Brøndby IF i 2021.

FC Midtjylland
Brøndby IF












