Superliga-klub fyrer ekstra millioner i budgettet

Superliga-klub fyrer ekstra millioner i budgettet

ANALYSE: Lyngby Boldklub er stadig, relativt, en miniput i Superligaen, men man har skruet mærkbart op for spillerbudgettet.

Campo ser på Superliga-klubbernes spillerbudgetter i 2026/27.

Efter sommerens transfervindue står budgetterne mere tydeligt, og det gælder også i Lyngby, vi ser på her.

Lyngby Boldklub

Estimeret spillerbudget: 35 millioner kroner
Så dyrt kan de købe: Knap 5 millioner kroner
Så dyrt kan de sælge: 20-25 millioner kroner

Om seneste regnskab

Lyngby har stadig ikke præsenteret årsregnskabet for 2025.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Lyngby investerer millioner

Der bliver brugt penge på spillere i Lyngby.

Forbruget har fået et ordentligt hak i vejret, og det lyder som om, man kan føje flere til i januar, hvis den sportslige afdeling finder de rette kandidater.

Vi taler millioner, mange for en klub af Lyngbys størrelse, der stod igennem i 1. Division på et relativt beskedent budget men nu satser benhårdt på at blive i Superligaen.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der er nok ikke nogen i Superligaen, der har et slankere spillerbudget, selv om nogle klubber er tæt på.

Men derfor har man alligevel haft råd til at købe flere spillere for millionbeløb, noget der var utænkeligt for bare et par år siden.

Vi mangler at se nogle tal sort på hvidt fra Lyngby, der har været udkig efter en ny ejer og nok får én, som så kan ske om fem måneder eller fem år.

Men penge, dem bruger de.

Stadig i meget hård konkurrence

Så hvor placerer det Lyngby?

Fodboldklubber siger som oftest, de kun ser på sig selv, hvilket de naturligvis også bør.

Men det er dybt fjollet for direktører og bestyrelser uden for banen ikke at se, hvor de befinder sig i hierarkiet og kampen om spillere, og der er det tordnende naivt ikke at registrere, Lyngby er tæt på sidstevælger i Superligaen sammen med et par jyske klubber.

Så Lyngby bevæger sig og kan mere, end man har kunnet i moderne tid, men spillerbudgettet er stadig til benhård overlevelseskamp.

Trods manglende nier: AGF-transferbudget stiger

Mest læste

Notifications

Notifikationer