Husker du Dickson Nwakaeme? Han er manden bag FCM-komet Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Husker du Dickson Nwakaeme? Han er manden bag FCM-komet

Fra Dickson Nwakaemes akademi i Nigeria til topscorer i FC Midtjylland.

Etim i kamp for FCM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

For 16 år siden dukkede han kortvarigt op i den danske Superliga.

Dickson Nwakaeme var i efteråret 2010 udlejet til AaB, men opholdet blev aldrig den succes, nigerianeren håbede på.

Den 40-årige tidligere angriber har siden lagt støvlerne på hylden, men fodbolden har han på ingen måde forladt.

I dag driver nigerianeren nemlig sit eget akademi i hjemlandet, hvor ambitionen er at give unge spillere en lettere vej, end han selv havde.

Og akademiets største produkt indtil videre har tilfældigvis fået et gennembrud i Superligaen denne sæson.

FC Midtjyllands Friday Etim blev i sommer købt tilbage til Heden efter et ophold i FC Fredericia, og den unge angriber har grebet chancen og allerede levereret fem mål i indeværende sæson.

Artiklen fortsætter under billedet..

Etim i kamp for FCM
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Etim er dermed blevet den foreløbige krone på værket for Nwakaeme, der allerede mod slutningen af sin aktive karriere begyndte at tænke over, hvordan han kunne hjælpe den næste generation.

For vejen til professionel fodbold var langt fra nem for ham selv.

- Mod slutningen af min karriere begyndte jeg at tænke på, hvordan jeg kan hjælpe unge spillere, der kommer op, så de ikke skal igennem den samme svære vej, som jeg gjorde, fortæller Dickson Nwakaeme i et interview med Campo.

Nwakaeme oplevede selv at mangle nogen, der kunne skubbe ham i den rigtige retning, og derfor åbnede han i 2018 akademiet, DN10 Football Academy

Han husker særligt, hvordan de praktiske udfordringer fyldte i hans egen vej mod toppen.

Artiklen fortsætter under billedet..

kamp om bolden
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fodboldstøvler, tøj, bolde og transport til træning og kampe var ting, han selv skulle bekymre sig om. Den uro forsøger han nu at fjerne for de unge spillere på akademiet, så de i stedet kan koncentrere sig fuldt ud om deres talent.

- Jeg ønsker, at deres vej til succes skal være kortere end min egen. For dem skal det kun handle om fodbold, forklarer akademichefen.

Og indtil videre er det svært at pege på et større bevis på projektets potentiale end Etim, der nu forsøger at udfylde nogle store sko i FC Midtjylland efter salget af Franculino Djú.

Er ny FCM-profil Superligaens stærkeste? ‘Var splejs engang’

Mest læste

Notifications

Notifikationer