Superliga-kending ville ikke hjem: Valgte et finsk eventyr Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Superliga-kending ville ikke hjem: Valgte et finsk eventyr

I et interview med Campo fortæller den tidligere OB- og Sønderjyske-spiller Julius Eskesen, hvorfor han trods interesse fra Danmark ikke var klar til at vende hjem.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Julius Eskesen er kun 27 år gammel, men de seneste år er han kommet vidt omkring.

Efter afskeden med Sønderjyske tilbage i 2022 har den danske midtbanespiller været forbi både norsk, skotsk og nu finsk fodbold.

Denne sommer tog den tidligere Superliga-spiller nemlig afsked med skotske Dundee United for i stedet at tage til den finske topklub KuPS.

Undervejs i transfervinduet forlød det, at danske klubber var ude efter Eskesen, og han bekræfter dog også selv til Campo, at der var interesse fra både Danmark, en lille dialog med Esbjerg, hvor han kendte den nu forhenværende træner Sancheev Manoharan, og mere eksotiske destinationer end Finland.

- Ja, der var andre muligheder. Der var både nogle muligheder i Danmark, men også nogle eksotiske ting.

- I sidste ende blev det en fodboldbeslutning, og selvom jeg elsker dansk fodbold og glæder mig til at vende tilbage til Danmark, men lige nu har jeg også muligheden for at prøve noget andet og spille på et spændende niveau, siger Julius Eskesen til Campo.

I første omgang er Julius Eskesen blevet sendt afsted til KuPS på en lejeaftale, og her er han landet midt i slutningen på sæsonen, hvor klubben har gang i en særdeles spændende guldduel.

Er Sønderjyske-raket Superligaens hurtigste? “Overrasker mig ikke”

Det var sammenlagt med klubbens ivrighed og spillefilosofi blandt årsagerne til, at Julius Eskesen fandt projektet i KuPS interessant.

- Der havde været interesse fra KuPS i ret lang tid. Det startede allerede i marts, hvor jeg stadig gerne ville det det en sidste chance i Skotland. Men i sidste ende blev det ikke helt som håbet i Dundee, så det var vigtigt for mig at finde et sted at få lov at spille noget spændende fodbold.

- KuPS spiller en ret alternativ og spændende form for fodbold. Det er fedt at få lov at spille på et hold, der er mere spildominerende, end jeg har prøvet før, siger Julius Eskesen til Campo.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Selvom Eskesen kun lige for alvor er landet i den finske tilværelse, er han bestemt ikke afvisende for, at lejeaftalen kan blive vekslet til en permanent aftale.

- Jeg kunne sagtens se mig selv blive heroppe. Det er et smukt land, og så er det jo afgørende for mig, at jeg kan få lov at spille en masse fodbold, siger Julius Eskesen til Campo.

I denne sæson venter der også et par store oplevelser i Conference League for Eskesen og KuPS, hvor klubben er med i ligafsen.

Her venter kampe mod Trabzonspor, Gent, Borac Banja Luka, Braga, CSKA Sofia og danske FC Nordsjælland.

Julius Eskesen står indtil videre noteret for tre optrædener for KuPS.

Læs mere om Superligaen her:

Endnu et historisk lavpunkt: AGF er helt alene

Mest læste

Notifications

Notifikationer