Bekræfter: Tvivlsom BIF-stjerne klar mod FCK Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Bekræfter: Tvivlsom BIF-stjerne klar mod FCK

Cheftræner Thomas Nørgaard bekræfter til Viaplay, at Patrick Pentz er klar til at spille søndagens kamp mod FC København.

Thomas Nørgaard
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Mange Brøndby-tilhængere har nok gået med uro i maven omkring, om klubbens førstekeeper ville blive klar til topkampen søndag eftermiddag.

I torsdagens pokalkamp mod Vejle Boldklub tog Patrick Pentz sig nemlig til lysken og så ud til at have problemer.

I et interview med Viaplay lyder det dog til, at cheftræner Thomas Nørgaard regner med at have østrigeren klar mod FC København.

- Jeg tror, han har det godt. Han har mærket en lille bitte smule over en længere periode i forhold til noget, der strammer op engang i mellem. Det passer han lidt på. Han er en voksen mand med rigeligt erfaring, og han kunne mærke i går (torsdag, red.) på et tidspunkt, at det ligesom spændte lidt, og det prøvede han lige at tage hånd om, men han står her i dag, glad som altid og er klar til at spille i weekenden.

Spurgt direkte ind til om Patrick Pentz kan spille mod FC København lød svaret prompte

- Det regner jeg helt sikkert med, ja.

Sådan lød det fra Thomas Nørgaard til Viaplay.

Der er kampstart på Brøndby Stadion søndag klokken 14:00.

Thomas Nørgaard
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Københavns Thomas Delaney kigger ind i sit måske sidste derby.

Sidste derby-dans for Delaney? – Intet er sikkert

Mest læste

Notifications

Notifikationer