Priske rygtes videre: Kommenterer ikke på spekulationer
Brian Priske bliver i disse dage sat i forbindelse med trænerjobbet i Borussia Mönchengladbach.

Brian Priske har tidligere vist sig, at være en yderst eftertragtet træner.
Den tidligere FC Midtjylland-træner har i sin udlandskarriere som træner haft job i Sparta Prag, Royal Antwerpen og Feyenoord.
Nu rygtes den danske træner til Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen, men på tirsdagens pressemøde forud for Sparta Prags Europa League-kamp, var danskeren ikke meget for at kommenterer rygterne.
- Jeg kommenterer aldrig på mediespekulationer. Jeg har stadig en langvarig kontrakt med Sparta, og jeg er utrolig glad for at være her.
- Jeg tror, I ved, at jeg er en ambitiøs træner og et ambitiøst menneske, men lige nu er min ambition at skabe succes med Sparta (Prag), fortæller Priske på tirsdagens pressemøde.

Det var Tipsbladet, der mandag kunne melde, at den tyske storklub er ivrige efter at få Brian Priske som træner.
Det ville i givet fald være anden gang, at han forlader Sparta Prag. I 2024 forlod han den tjekkiske hovedstad til fordel for Feyenoord.

FC Midtjylland
Feyenoord
Royal Antwerp
Sparta Prag












