Jonas Wind blev Braga-helt – høster roser fra cheftræner Foto: SC Braga

Jonas Wind blev Braga-helt – høster roser fra cheftræner

Bragas cheftræner jubler over Jonas Winds lynscoring mandag aften.

Jonas Wind poserer i Braga-trøje.
Foto: SC Braga

Jonas Wind er kommet i gang i Braga.

Den danske landsholdsbobler udskiftede denne sommer netop nedrykkede Wolfsburg med den portugisiske storklub, men mandag aften spillede han sin blot anden kamp for klubben.

Det skulle dog vise sig at blive en ganske mindeværdig en af slagsen for den tidligere FC København-spydspids.

Efter blot ni minutter på banen blev Wind nemlig matchvinder for Braga, og danskerens præstation er ikke gået ubemærket hen hos cheftræner Carlos Vicens.

- Jonas [Wind] har, ligesom de øvrige offensive spillere, hævet niveauet, og han gjorde det allerede godt, da han kom ind i den seneste kamp.

- I dag fik han en af de bolde i feltet, hvor han viste koldblodighed og fik afsluttet. Han hjalp os med at sikre de tre point, og vi er glade på hans vegne, siger Vicens ifølge Record.

Jonas Wind poserer i Braga-trøje.
Foto: SC Braga

Wind debuterede for Braga i sidste uge. Inden da havde han misset ni kampe for klubben.

Læs mere om kampen her:

Jonas Winds lynscoring sikrer Braga-sejr

Mest læste

Notifications

Notifikationer