Jonas Winds lynscoring sikrer Braga-sejr Foto: SC Braga

Jonas Winds lynscoring sikrer Braga-sejr

Jonas Wind viste prøver på sin farlighed sent mandag aften.

Jonas Wind poserer i Braga-trøje.
Foto: SC Braga

Han skulle bare bruge to minutter på banen.

Jonas Wind har langt fra fået en optimal start på tilværelsen i portugisiske Braga, men mandag var der tiltrængt oprejsning.

I sin bare anden kamp for sin nye klub sikrede Jonas Wind nemlig Braga en snæver 1-0-sejr i hjemmekampen mod Estoril.

Jonas Wind kom på banen efter 81 minutters spil, og bare to minutter senere havde han givet det, der ellers lignede en stensikker 0-0-kamp, en scoring.

Med ryggen til mål modtog Wind bolden på kanten af det lille felt, og med en smart kropsfinte snød han sin direkte oppasser i en sådan grad, at der næsten må vanke en straf til bødekassen.

Jonas Wind poserer i Braga-trøje.
Foto: SC Braga

Finten gav Wind plads nok til at sparke bolden fladt i det lange hjørne udenfor målmandens rækkevidde.

Jonas Wind har ikke været en del af Bragas trup i sæsonens første ni kampe, hvor det dog blandt andet lykkedes holdkammeraterne at kvalificere sig til Conference League.

Han debuterede for sin nye klub i 2-1-nederlaget til Estrela Amadora i torsdag, mens han og holdet altså slap markant bedre fra hans anden optræden i den røde Braga-trikot.

Mandagens sejr sender Braga op på en syvendeplads i den portugisiske liga, hvor de nu har 10 point for fem kampe. FC Porto fører med maksimumpoint efter deres første seks kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer