AGF-guldfugl får landsholdskald
James Bogere er atter blevet udtaget til Ugandas A-landshold.

James Bogere har i starten af den nye sæson for alvor sparket døren ind til førsteholdet i AGF.
Nu venter næste opgave for den 18-årige forward, som også skal forsøge at slå sit navn fast på det ugandiske landshold.
Bogere har allerede to A-landskampe på CV’et, og nu kan der komme flere til.
Torsdag er AGF-kometen nemlig blevet udtaget til Ugandas A-landsholdet, oplyser nationens fodboldforbund på X.
Det kommende landsholdsvindue byder på fire kampe for Uganda, hvoraf de to første er af stor betydning.
Her ramler holdet ind i Tunesien og Libyen i kvalifikationen til Africa Cup of Nations.

I begyndelsen af oktober står Uganda desuden over for to venskabskampe mod DR Congo.
Bogere har fået en lovende start på sæsonen i AGF, hvor han har bidraget med tre scoringer i 12 kampe.

AGF












