Superligaens hurtigste? Raket venter AGF
Lucas Riisgaard er muligvis Superligaens hurtigste spiller.

37,64 kilometer i timen.
Så hurtigt løber Lucas Riisgaard i en video TV 2 Sport har lagt op på sociale medier.
Det er ifølge ham selv en ny personligt rekord.
Silkeborg-hurtigløberen er ligesom klubbens cheftræner kommet til fra Aarhus Fremad denne sommer og har hurtigt bidt sig fast i startopstillingen i Søhøjlandet.
Ifølge Superligaens egen statistikbank er den højeste topfart målt i indeværende sæson FC Midtjyllands Denil Castillo, der er målt til 35,9 kilometer i timen.
Lørdag aften venter AGF, hvor Lucas Riisgaard højst sandsynligt kommer til at stå overfor den meget offensivt indstillede Frederik Emmery.
Det kan skabe nogle favorable situationer for den 22-årige kantspiller, der måske besidder Superligaens højeste topfart.

AGF's lodtrækning har været i den svære ende.

AGF
Silkeborg IF












