AGF-boss afviser pengemangel: Ingen undskyldning Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF-boss afviser pengemangel: Ingen undskyldning

AGF‘s forventning til et minus på 15 til 45 millioner kroner i 2026 har ikke spillet nogen rolle for AGF’s beslutninger på transfermarkedet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Da transfervinduet lukkede onsdag aften gik der syv minutter fra midnat, før en meddelelse tikkede ind fra AGF A/S.

- Efter transfervinduets afslutning kan AGF A/S-koncernen oplyse, at der for regnskabsåret 2026/27 forventes et resultat før skat på mellem -15 og -45 mio. kr, skrev AGF blandt andet.

Det er en pæn pose penge at regne med i minus, når AGF de kommende måneder spiller Conference League og tjener et tocifret millionbeløb på at deltage i den turnering, selv hvis man ikke får sportslig succes.

Men udmeldingen om regnskabet og forventningen om et minus er ikke noget, der har fyldt noget i rekrutteringsarbejdet for AGF's fodbolddirektør Carsten V. Jensen og hans stab eller påvirket beslutningerne undervejs.

- Jeg har [brug for] ikke nogen undskyldning for noget som helst. Jeg er glad for det vindue, vi har lavet. Jeg er glad for de spillere, vi har fået ind. Kig på listen af navne, siger Carsten V. Jensen.

- Det synes jeg, at man skal huske at kigge på. Jeg er enig i, at der bliver i en kontekst af, at der står tre point på kontoen, siger fodbolddirektøren med henvisning til AGF's dårlige start i ligaen.

Superligakampen mellem AGF og Sønderjyske på Ceres Park Vejlby i Aarhus søndag den 9.november 2025
Superligakampen mellem AGF og Sønderjyske på Ceres Park Vejlby i Aarhus søndag d. 9. november 2025. Fodbold direktør Carsten V. Jensen, AGF

- Jeg kan ikke ændre ved, hvordan vi åbner sæsonen. Det er, som det er. Men jeg tror på, vi har et hold, som nok skal indfri vores forventninger, siger Carsten V. Jensen.

Tiltrukket gode spillere

Fodbolddirektøren i AGF er godt tilfreds med det samlede transfervindue, AGF har haft.

Og der har ikke manglet penge til transfers i et vindue, hvor AGF nærmer sig inklusiv det hele at have købt spillere for 50 millioner kroner, mens der kun er solgt spillere for få millioner kroner.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det, der flytter fodboldspillere, det er lønpakker. Det er jo ganske simpelt, der er ikke nogen grund til at skjule det. Transferkroner og lønpakker, det flytter fodboldspillere.

- Der har vi så heldigvis kunnet tiltrække en hel del dygtige spillere fra markedet.

Den århusianske mesterklub har længe forventet et minus på næste årsregnskab for 2026/27, hvor klubben til foråret efter planen flytter ind på det nye stadion.

Klubben har flere spillere i truppen som Kristian Arnstad, Gift Links, Frederik Emmery og Tobias Bech, der kan sælges for betydelige millionbeløb, hvilket AGF valgte ikke at gøre denne sommer.

CV forklarer: Derfor fik AGF ikke hentet en angriber

Mest læste

Notifications

Notifikationer