Viborg henter ny angriber i New York
Viborg FF har hentet nye kræfter til det forreste geled.

Nu er det officielt.
Viborg FF har forstærket arsenalet med tilgangen af den amerikanske angriber Roald Mitchel..
Således oplyser De Grønne på sin hjemmeside, at den 23-årige angriber er kommet til domkirkebyen på en lejeaftale fra New York Red Bulls, hvori Viborg har sikret sig en købsoption.
- Jeg er meget glad for at være her og for den velkomst, jeg allerede har fået her.
- Jeg har kendt til interessen længe og jeg tror på, at dette er det helt rigtige skridt for min karriere. Viborg FF er en god klub med gode spillere, som gør det rigtig godt for tiden, og jeg mærker, at der også er stor tro på mine evner her, så det er klart, at jeg er meget spændt og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet og klubben med at nå så langt som muligt i denne sæson, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Viborg FF's sportschef, Mads Agesen, har tidligere afsløret, at der ville ske noget i Viborg.
Og det kan meget vel blive til mere end bare Roald Mitchell. Læs mere her:

Viborg FF












