Viborg-boss: Jørgensen-kabalen er gået op Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Viborg-boss: Jørgensen-kabalen er gået op

Mads Agesen fortæller til Campo, at man næppe kommer til at hente flere spillere ind til midtbanen.

Thomas Jørgensen i aktion for Viborg FF.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Viborg FF kunne tidligere på måneden sende Thomas Jørgensen afsted til franske Toulouse i en rekordstor handel.

Men midtbanestjernens store kvaliteter efterlader naturligvis et hul i Viborg, som blandt andre den norske lejesvend Ruben Alte har været med til at lappe.

Ifølge fodbolddirektør Mads Agesen kan Thomas Jørgensens direkte erstatning dog også være en spiller, der allerede har vist sig flot frem siden Viborg-stjernens exit.

Det fortæller Agesen til Campo.

- For os er Asker Beck lige så meget en afløser for Thomas [Jørgensen]. Vi har Philip Keller, der gør det rigtig godt, og vi har hentet Ruben. Så vi har flere dygtige ottere, som vi er rigtig, rigtig glade for. Den besætning ser vi som rigtig god, siger Mads Agesen til Campo og fortsætter:

- Det er to interne afløsere i Asker og Philip, og så har vi taget Ruben ind, der kan noget andet end de andre, og som også kan spille på kanten på en anden måde, end vi er vant til. Vi var tre spillere til positioner, og det ved vi er for lidt, så derfor tog vi Ruben ind som et godt supplement.

Agesen fortæller yderligere, at de øvrige muligheder, der har været for Viborg på transfermarkedet, ikke har været tilstrækkelige til at matche Thomas Jørgensens nuværende stedfortrædere.

- Vi synes ikke, at de muligheder, vi har haft for at hente andre spillere ind, har været meget bedre end dem, vi havde i forvejen. Og dem, der var her i forvejen, fortjener at få den chance efter Thomas' skifte. Den chance har Asker indtil videre grebet, og det er vi glade for, siger Mads Agesen til Campo.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kovending: Viborg-handel kollapser
Thomas Jørgensen i aktion for Viborg FF.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

20-årige Thomas Jørgensen nåede at 72 førsteholdskampe i Viborg FF.

Ifølge Campos oplysninger har Viborg vist interesse i en spændende kantspiller fra Guinea-Bissau.

Læs mere her:

Viborg lurer på Franculinos landsmand

Mest læste

Notifications

Notifikationer