Tidl. Viborg-profil alvorligt skadet: Åbnede for Brøndby-transfer
VfL Bochum var på udkig efter en erstatning for en langtidsskadet Mbom, og det fandt de i Superligaen.

Sean Klaiber er fortid i Brøndby IF.
Efter en lovende start blev opholdet på Vestegnen til en ærgerlig fuser i sidste ende, og mandag aften kunne Brøndby IF bekræfte, at Klaiber nu er færdig i den blå-gule trøje.
I stedet skal han tørne ud for 2. Bundesliga-klubben VfL Bochum, hvor den tidligere AGF-træner Uwe Rösler styrer sagerne.
Her kommer Sean Klaiber til at agere stand-in for en anden tidligere Superliga-profil, der er kommet galt afsted.
Jean Manuel Mbom skiftede i maj Viborg FF ud med Bochum, men blev i klubbens seneste kamp mod Osnabrück alvorligt skadet.
Det åbnede op for at kigge mod en erstatning, fortæller Simon Zoller, der er direktør i Bochum.
- På grund af Jean Manuel Mboms alvorlige skade, der også dækkede højre back-positionen, var vi nødt til at handle.
- Sean Klaiber bringer en masse erfaring og kan spille både højre og venstre back. Hans aggressive og fysisk robuste spillestil passer rigtig godt til vores fodboldstil. Vi er overbeviste om, at hans mentalitet og høje motivation også vil hjælpe os med det samme og gøre ham til en god og værdifuld tilføjelse til vores trup, lyder det fra Simon Zoller.


Jean Manuel Mbom forventes at være ude i flere måneder for Bochum.
Læs mere om Klaiber-handlen her:

Brøndby IF
Sean Klaiber












