Officielt: Barcelona henter angrebsreserve i Arsenal
Gabriel Jesus forstærker bredden i FC Barcelonas forreste linje.

Han var på plads på stadion i gå, da Rayo Vallecano var på besøg, og i dag er det blevet officielt: Gabriel Jesus skifter FC Barcelona.
Brasilianeren kommer til klubben efter fire år hos Arsenal og har underskrevet en kontrakt, der løber over de næste tre sæsoner, skriver FC Barcelone på sin hjemmeside.
Jesus fik ødelagt store dele af seneste og forrige sæson af knæskader, og derfor blev det kun til 14 Premier League-optrædener for de eventuelle mestre, hvor Kai Havertz og Viktor Gyökeres var foretrukket på angrebspositionen.
Den lave plads i Arsenal-træneren, Mikel Artetas, angrebshieraki ser også ud til at være afspejlet i overgangssummen.
Ifølge Sky Sports må Barcelona slippe i omegnen af 10 millioner euro for at sikre sig den 29-årige angriber.

I alt nåede Gabriel Jesus af spille 123 kampe i Arsenal-trøjen, og han lavede 32 mål i alle turneringer.
Hvad handlen kommer til at betyde for FC Barcelonas meget åbenlyse jagt på Atletico Madrid-stjernen er stadig uvist, men Atletico har smækket døren for et skifte til ligarivalerne.
Læs mere her:

Arsenal
FC Barcelona












