McCowatt valgte AGF over SIF: Et skridt op
Callum McCowatt fortæller, at han tager et skridt op med skiftet fra Silkeborg IF til AGF.

Callum McCowatt er blevet hentet til AGF fra Superliga-konkurrenterne Silkeborg IF.
Et skifte, som hovedpersonen selv beskriver som et skridt opad.
- Jeg tror, at det hele stod på linje på det rette tidspunkt for mig. Det er et godt skridt opad for mig.
Sådan lyder det fra Callum McCowatt til AGF Play kort efter præsentationen som ny spiller hos de danske mestre.
Mesterskabet fik McCowatt lov at observere som Silkeborg-spiller, men det lyder til, at det har været med til at lokke ham til Aarhus.
- Det er en virkelig stor klub med en fantastisk historie, og de vandt ligaen sidste år, så selvfølgelig synes jeg, at det er et fantastisk skridt for mig, fortæller Callum McCowatt til AGF Play.
Den 27-årige landsholdsspiller fra New Zealand har fået en kontrakt indtil sommeren 2030 hos AGF.

Den nye AGF-spiller kender sin cheftræner på en helt særlig måde.

AGF
Silkeborg IF












