Bekræftet: Randers FC handler ind – igen Foto: Randers FC

Bekræftet: Randers FC handler ind – igen

For anden gang denne mandag har Randers FC præsenteret en ny spiller.

Nikolai Hopland præsenteres i Randers FC.
Foto: Randers FC

Randers FC smeder, mens jernet er varmt.

Søndag slog man AGF i den østjyske klassiker, inden man mandag morgen kunne præsentere en ny spiller i form af Amady Camara.

Festlighederne er dog ikke ovre endnu hos kronjyderne.

Mandag aften har man nemlig præsenteret endnu en spiller.

Modsat dagens tidlige signing, er der denne gang tale om en forstærkning af forsvaret i form af den 22-årig midtstopper Nikolai Hopland.

Nikolai Hopland præsenteres i Randers FC.
Foto: Randers FC

- Nikolai er en dygtig og spændende forsvarsspiller, som har nogle rigtig gode kvaliteter med bolden. Han er rolig i sit spil, har en god forståelse for spillet og er dygtig til at finde løsninger og spille bolden fremad. Samtidig kommer han med erfaring fra et højt niveau i både Norge og Holland, hvor han har spillet i Eredivisie, ligesom han har været inde omkring det norske U21-landshold.

- Vi ser et stort potentiale i Nikolai, som stadig har gode muligheder for at udvikle sit spil yderligere, og vi glæder os til at få ham ind i truppen, siger fodbolddirektør Søren Pedersen.

Den nyslåede Randers-spiller er hentet i hollandske SC Heerenveen, hvor han har noteret sig for 54 kampe siden 2024.

Han har skrevet under på en aftale af fire års varighed i Randers FC.

Transferfest i Randers? Det betyder nyt ejerskab

Mest læste

Notifications

Notifikationer