FCM henter landsholdsspiller i MLS
FC Midtjylland prøver ny nationalitet i angrebet.

Colombia, Ecuador, Brasilien og Chile.
Sydamerika har bestemt ikke været ukendt territorie for FC Midtjylland indtil nu, men alligevel føjer midtjyderne nu en ny nationalitet til samlingen.
I den amerikanske MLS - nærmere bestemt hos Los Angeles FC - henter FC Midtjylland den venezuelanske landsholdsspiller David Martínez. Det fortæller den venezuelanske fodboldjournalist Fernando Petrocelli.
20-årige David Martínez skiftede hjemlandets Monagas SC ud med MLS-klubben LAFC for to år siden, og siden er det blevet til imponerende 96 kampe for klubben, der blandt andet har Hugo Lloris og Heung-min Son i truppen.
Den vesntrebenede sydamerikaner gør sig hovedsageligt på højrekanten, hvor han har vist pæn målfarlighed.

21 mål og 10 assists er det således blevet til for David Martínez, der nu er ved at tage hul på sit første europæiske eventyr, selvom han endnu har halvandet års kontrakt plus en mulighed for en etårig forlængelse i Los Angeles.
David Emmanuel Martínez Morales står indtil videre noteret for syv a-landskampe for Venezuela, som han debuterede for som bare 17-årig i juni 2023.
Endnu er handlen ikke bekræftet fra officiel hold, ligesom der endnu ikke er nogen meldinger om, hvor meget FC Midtjylland må slippe for at få fingrene i den unge sydamerikaner.
Netop nu sidder David Martínez ude med en skade i det ene ben, en skade der har holdt ham ude i de seneste fire MLS-kampe. LAFC-cheftræner Marc Dos Santos var tidligere på ugen optimistisk, da han blev spurgt ind til, hvorvidt Martínez ville blive klar til nattens kamp mod DC United.
Her var David Martínez dog ikke med.

FC Midtjylland












