Brøndby dominerede – men må en tur hjem på træningsbanen Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby dominerede – men må en tur hjem på træningsbanen

Der var lagt op til topopgør på Right To Dream Park i Farum søndag eftermiddag, da Brøndby gæstede FC Nordsjælland..

Justin Janssen scorer til 2-0 for FCN mod BIF søndag den 30. august 2026.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Brøndby tog til Farum med stor selvtillid i bagagen efter 3-1 på hjemmebane over Silkeborg i sidste runde, men Superligaens foreløbige etter blev for stor en mundfuld for de blågule.

Brøndby kom bedst ud af starthullerne med et tungt pres på hjemmeholdet og skabte flere store muligheder i kampens åbning.

Men det skulle vise sig, at det var tigrene, der var mest effektive. Superligaetteren scorede på to ud af tre forsøg på mål i første halvleg.

Det lagde fundamentet til en overbevisende sejr over Brøndby på 3-1, som holder FCN på førstepladsen i Superligaen.

Læs Campo's konklusion på opgøret her:

Højdepunktet

Det må være en topkandidat, hvis ikke definitivt rundens mål, som FC Nordsjællands Justin Janssen stod bag søndag eftermiddag.

Bolden passerer Patrick Pentz til 2-0 for FC Nordsjælland mod Brøndby IF den 30. august 2026.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hold nu fast et drøn af den kun 20-årige midtbanespiller. Efter en nærkamp på kanten af feltet får den unge profil vendt på et sølvfad og krøller den op i det fjerne hjørne bag en chanceløs Patrick Pentz.

Et sandt drømmemål fra FCN-talentet, som viste gode takter under hele kampen med sin enestående teknik og kølige overblik.

Nedturen

Manglende skarphed.

Det må være en af de konklusioner, som Thomas Nørgaard tager med sig fra opgøret i Farum søndag eftermiddag.

Selvom gæsterne havde meget boldbesiddelse og viste gode takter, var der ikke nok slutprodukt på den sidste tredjedel.

Den del af spillet havde man ellers held med i sidste runde, da man besejrede Silkeborg med 3-1 på hjemmebane, men kvaliteten foran kassen udeblev.

Overraskelsen

Hvordan brænder Ibrahim Adel den direktør efter en times spil?

Runar Norheim finder egypteren med en tværpasning ind i det lille felt, som bare skal prikke bolden i nettet, men på uforståelig vis får den 25-årige angriber sendt sin afslutning over mål.

Med 2-0 oppe kunne den kæmpe chance til Adel have punkteret kampen fuldstændig, men afbrænderen holdte Brøndby inde i opgøret.

Heldigvis for FC Nordsjællands nummer 14 fik det ikke betydning for kampens resultat, da holdkammeraten Hjalte Boe med små 10 minutter tilbage blev sendt fri bag Brøndbys bagkæde og passerede Patrick Pentz til 3-0.

Det holder Campo øje med

Brøndby var mest på bolden og havde også flere gode muligheder for at blive rigtig farlige, men der manglede kvalitet og kynisme i boksen for at få maksimalt udbytte af deres offensive indsats .

Det er forståeligt, at de blågule gerne vil have gang i de unge offensive talenter, hvor Filip Bundgaard er blevet foretrukket i front i starten af sæsonen. Oskar Fenger har også fundet vej ind i startelleveren nogle gange og Jacob Ambæk har fået en række indhop.

Patrick Mortensen kom ind i stedet for Bundgaard efter lidt over en times spil og viste vejen med sin erfarne målnæse, da han sendte et hovedstød ind bag Andreas Hansen til slutstillingen 3-1.

Det står dog stadig tilbage, at der mangler skarphed i front hos Brøndby.

De forsvarende danske mestre var også i aktion søndag eftermiddag, hvor krisen melder sin ankomst. Det kan du læse mere om her:

Det er farligt, AGF – nedlagt i overtal

Mest læste

Notifications

Notifikationer