Tre hold i top ti: Gode danske chancer i Conference League
Der er gode, danske chancer i Conference League, hvis man spørger statistiktjenesten Opta Analyst.

Superligaen er flot repræsenteret i dette års Conference League-ligaspil.
Hvordan ser de danske chancer for at nå langt så egentlig ud? Faktisk er de ganske gode, hvis man kaster et blik på statistiktjenesten Opta Analyst.
Opta Analyst indsamler en stor mængde data, som bruges til at vurdere styrkeforholdene mellem klubberne i Europa. Dataene omfatter resultater, forventede resultater, målscore og ligaernes styrke.
Disse data danner grundlag for at vurdere klubbernes niveau på et givent tidspunkt.
Ifølge Opta Analyst er tre danske hold aktuelt blandt de ti stærkeste i Conference League.

FC Midtjylland, FC Nordsjælland og FC København er i skrivende stund rangeret som henholdsvis nummer seks, ni og ti i Opta Analysts rangering af alle 36 hold i ligaspillet.
Det er værd at bemærke, at FC København inden blamagen i Viborg var det højest rangerede danske hold. Da vurderingen er et øjebliksbillede, faldt FC København markant ned ad listen efter snitteren mod Viborg.

AGF er rangeret som det 15. stærkeste hold foran klubber som Panathinaikos, Gent og Trabzonspor.
Dermed vurderer Opta Analyst, at chancen for, at et dansk hold når langt i turneringen, er ret stor.
Som tidligere beskrevet er dette et øjebliksbillede, som Opta Analyst vurderer ud fra, og derfor vil der med stor sandsynlighed komme ændringer i rangeringen inden første runde af ligaspillet.
Brighton vurderes som det klart stærkeste hold i turneringen på nuværende tidspunkt.

AGF
FC København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland












