Vanvittigt udebaneafsnit venter FCM-fans i Kroatien
For de medrejsende FC Midtjylland vil torsdagens udekamp i Kroatien være en helt ny oplevelse.

Som løver i bur - eller måske rettere ulve i aften.
Det udebaneafsnit der torsdag aften venter FC Midtjyllands medrejsende fans i kroatiske Rijeka, leder uafværgerligt tankerne hen på en zoologisk have.
Det er nemlig et af Europas mest berygtede og berømte udebaneafsnit, den kroatiske klub tilbyder sine gæstende fans, der formentlig vil drømme sig tilbage til udebaneafsnittene i den danske Superliga, når de torsdag aften skal forsøge at piske de midtjyske spillere frem til sejr.

Det er Rujevica Stadion på den kroatiske middelhavskyst, at man finder det godt 8000 tilskuere store stadion.
This is the away end at Rijeka, in Croatia 🇭🇷 pic.twitter.com/xd1hkU0NA2
— The Away Fans (@theawayfans) February 22, 2026
I 2016 klædte fans fra Hajduk Split sig ud som fanger fra Guantánamo på udebaneafsnittet i Rijeka:
ON THIS DAY 2016: Hajduk Split dressed in orange suits as prisoners from Guantánamo at Rijeka as the away end looks Prison #Hajduk #AjmoBijeliAle pic.twitter.com/y3cWOU5f1N
— FootballAwaydays (@Awaydays23) November 5, 2020
Den tidligere FCM-kroat, Kristijan Ipša, har til FC Midtjyllands egen hjemmeside givet en forsmag på, hvad der venter den midtjyske klub torsdag aften.
– Stadionet er ikke så stort. Banen er enormt tæt på tilskuerpladserne, og det skaber en intens atmosfære. Fansene er gode, og FC Midtjylland kan forvente en vild stemning.
– De første 15-20 minutter bliver hårde. Rijeka vil forsøge at presse på og være aggressive, men for FCM handler det om at holde hovedet koldt.
– Fansene laver larm, og det lyder ekstra højt, fordi de er så tæt på banen. Deres tidligere træner (Matjaž Kek, red.), som de vandt alt med for ti år siden, er tilbage. Han kan lide en aggressiv form for spillestil, og det gør det svært for udeholdet, fortæller den i dag 40-årige kroat, der spillede over 100 kampe for FC Midtjylland fra 2008 til 2013.
FC Midtjylland tager en 2-0-sejr på hjemmebane med sig til udekampen i Kroatien. Kampen i Kroatien starter klokken 20:45.
FC Midtjylland












