Europa i sigte for danske hold – bare ikke foreløbigt Foto: Sebastian Elias Uth/Martin Sylvest/Johnny Pedersen/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Europa i sigte for danske hold – bare ikke foreløbigt

Der er næsten to måneder til, de danske hold vil skulle i aktion.

De fire danske hold der er i Europa i 2026-27-sæsonen.
Foto: Sebastian Elias Uth/Martin Sylvest/Johnny Pedersen/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Denne sommers europæiske kvalifikation har allerede lært os ikke at dømme AGF ude for tidligt.

Med et 3-1-nederlag i bagagen kræver det dog endnu et mirakel, hvis AGF skal klare sig forbi Benfica og kvalificere sig til Europa League, og det mest sandsynlige må siges at være en tur i Conference League for danmarksmestrene.

Dermed er der også en ganske fin mulighed for ikke færre end fire danske hold i Conference League, efter både FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland slap fint fra første playoffopgør.

Det betyder dog også, at der går lang tid - rigtig lang tid - før UEFA's cirkus lægger vejen forbi Danmark i klubsammenhæng.

For hvor Champions Leagues ligaspil begynder allerede den 8. september, mens Europa Leagues ligaspil starter 16. september, så går der næsten to måneder, inden Conference Leagues ligaspil begynder.

De fire danske hold der er i Europa i 2026-27-sæsonen.
Foto: Sebastian Elias Uth/Martin Sylvest/Johnny Pedersen/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Først efter den historisk lange landskampspause i september-oktober skal Conference League-mandskaberne nemlig i aktion med første kamp i ligaspillet torsdag den 15. oktober.

I modsætning til Champions League og Europa League består Conference League også kun af seks - og ikke otte - garanterede kampe i ligafasen, hvor modstanderne selvsagt også vil være af markant mindre kaliber.

Conference Leagues ligaspil 2026-27

Der trækkes lod til Conference Leagues ligaspil den 28. august, mens de seks spillerunder ligger som følger:

Runde 1 - 15. oktober
Runde 2 - 22. oktober
Runde 3 - 5. november
Runde 4 - 26. november
Runde 5 - 10. december
Runde 6 - 17. december

For FC Nordsjælland venter der i den afgørende playoff-runde en udekamp mod schweiziske St. Gallen, som blev besejret 1-0 hjemme i Farum. FC Midtjylland skal til kroatiske Rijeka med en 2-0-hjemmesejr i bagagen, mens FC København fik 0-0 på udebane mod Inter Turku fra Finland.

Alle tre mandskaber - og AGF - skal i aktion i returopgør torsdag den 27. august.

Træt af mange landskampspauser? FIFA klar med markant ændring

Mest læste

Notifications

Notifikationer