AaB snubler igen mod lokalrival Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB snubler igen mod lokalrival

Efter en fin sæsonstart er AaB nu uden sejr i de seneste tre opgør.

Steffen Højer er træner i Aab
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En klub af AaB's statur på bør selvsagt ikke ligge og rode rundt i landets næstbedste division.

Lige nu er der dog langt til oprykningsdrømmene, hvis De bolsjestribede fortsætter, som de er startet i denne sæson.

Efter to sejre af to mulige i de første opgør, er klubben nu uden sejr i de seneste tre, efter af det fredag aften blev til et nederlag mod lokalrivalerne fra Hobro.

Allerede inden sæsonen gik i gang, var det nordjyske fodboldflagskib ude at gyde olie på vandene i forhold til en eventuel oprykning.

Officielt hedder ambitionen, at AaB i denne sæson 'blot' skal kvalificere sig til top 6, og herefter være i "i reel konkurrence om oprykning til 3F Superligaen."

Går det, som det er gået på det seneste for AaB, er der dog lang vej til overhovedet at kunne snige sig med i den øverste halvdel, når ligaen splitter over i to.

Steffen Højer er træner i Aab
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter sejre over Hillerød og Aarhus Fremad er det nemlig gået støt ned ad bakke. Uafgjort mod Kolding og et tungt hjemmebanenederlag til FC Fredericia byder de seneste opgør på.

Og fredag aften fortsatte de negative tendenser i Aalborg.

Her kunne klubben nemlig indkassere et nyt nederlag, der lokalrivalerne Hobro slog dem med 2-1.

Her var det Søren Andreasen, der i første halvleg kunne bringe hjemmeholdet foran, mens Frederik Dietz med godt fem minutter igen af den ordinære spilletid kunne hamre det sidste søm i AaB-kisten, da han kunne sætte 2-0-scoringen i kassen.

I kampens tillægstid kunne AaB's Elison Makolli stange en reducering i kassen, men resultatet forblev uændret. Dermed må AaB tage til takke med et nederlag og en foreløbig sjetteplads i 1. Division.

Hobro derimod forsætter den flotte sæsonstart, og lægger sig efter dagens sejr op på en andenplads i 1. Division.

Olti-pengene skal bruges: Sønderjyske byder på AaB-profil

Mest læste

Notifications

Notifikationer