Olti-pengene skal bruges: Sønderjyske byder på AaB-profil
Ifølge Tipsbladet har Sønderjyske budt på en af AaB’s kantspillere.

Klubkassen i Sønderjyske har denne sommer fået et stærkt boost med salgene af blandt andre Olti Hyseni, Magnus Jensen og Tobias Sommer.
Haderslev-klubben har allerede købt Alexander Munksgaard, David Boison Frimpong og Mathias Olesen, men Sønderjyske er efter alt at dømme ikke færdige endnu.
Ifølge Tipsbladet har Sønderjyske nemlig budt på AaB's Kornelius Normann.
Mediet skriver, at Sønderjyske har budt i omegnen af 700.00 euro - svarende til lige godt fem millioner kroner - for den norske kantspiller.
Buddet er dog blevet 'blankt afvist', skriver Tipsbladet, da AaB anser ham som en vigtig brik i nordjydernes jagt på oprykning til Superligaen.

Normann kom til AaB fra hollandske Almere City for et år siden.
I alt har han spillet 31 kampe for AaB med 12 mål til følge.
Hans kontrakt i Aalborg udløber om to år.
Henrik Dalsgaard blev tidligere på ugen ansat i AaB:

AaB
Sønderjyske












