Efter omdiskuteret skifte: Debut til Magnus Jensen
Magnus Jensen er med fra start, når FC Midtjylland ramler sammen med Lyngby Boldklub inden længe.

For otte dage siden kunne FC Midtjylland oplyse, at man havde købt Magnus Jensen fri af Sønderjyske.
Både forud for skiftet og i kølvandet derpå, blev der skrevet ikke så lidt om transferen.
Ikke mindst skyldes det, at Magnus Jensen pludseligt ikke længere var anfører Sønderjyske og blandt andet også blev sendt hjem med besked på, at han ikke længere var velkommen til at bruge førsteholdets træningsfaciliteter, så længe holdkammeraterne var til stede.
Alt sammen, fordi han forsøgte at presse et skifte igennem til FCM.

I dagene derefter blev der også stillet spørgsmålstegn ved midtjydernes ageren - blandt andet spekulationer om, at man havde rakt ud til Magnus Jensen før dialogen med Sønderjyske blev indledt.
Ikke desto mindre endte det altså med en transfer, da FCM imødekom Sønderjyskes priskrav.
Nu hvor transfersagaen efterhånden er ved at være lagt i graven, kan Magnus Jensen langt om længe høste frugten af skiftet.
Han får således søndag sin debut i form af en startplads mod en af midtstopperens tidligere klubber, Lyngby Boldklub.
Se hele FC Midtjyllands startellever nedenfor
FCM:
Elias Olafsson, Martin Erlic, Magnus Jensen, Mads Bech, Rasmus Nissen Kristensen, Pedro Bravo, Philip Billing, Beni Djé, Darío Osorio, Valdemar Byskov og Franculino Djú
Også i Lyngby Boldklub er der debut til Munashe Garananga, efter han blev lejet ud til De Kongeblå så sent som for tre dage siden af FC København.
Lyngby Boldklub:
Oskar Buur Rasmussen, Simon Colyn, Isak Snær Thorvaldsson, Casper Winther, Lauge Sandgrav, Jens Jakob Thomasen, Gustav Fraulo, Munashe Garananga, Renzo Tytens, Mikkel Fischer og Diego Kochen
Kampen mellem Lyngby Boldklub og FC Midtjylland fløjtes i gang søndag klokken 16.00.

Lyngby Boldklub
FC Midtjylland












