Cristiano Ronaldo har besluttet sig om karrierestop Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Cristiano Ronaldo har besluttet sig om karrierestop

Verdensstjernen er ikke langt fra sin fodboldmæssige pension.

Cristiano Ronaldo med tårer i øjnene for Portugal ved VM 2026.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Han måtte se til fra tribunen, men Al-Nassrs 3-0-sejr over Al-Fateh fredag aften var alligevel et vigtigt punkt i Cristiano Ronaldos karriere.

Med den blev sæsonen 2026-27-sæsonen nemlig skudt i gang for den 41-årige portugiser, og det bliver efter alt at dømme den sidste i en vild og voldsom karriere.

Det har Cristiano Ronaldo selv annonceret, og det har han gjort hos ingen ringere end det amerikanske modemagasin Vogue.

- Sandsynligvis bliver dette mit sidste år i fodbold, og jeg vil gerne efterlade mig en spektakulær arv, siger 'CR7' ifølge A Bola til Vogue.

At karrieren så småt går på hæld, er der ikke den store overraskelse i, eftersom den Madeira-fødte portugiser om et år har 25 års jubilæum som professionel fodboldspiller.

Foto: Maria Lysaker/REUTERS

Ronaldo har dog allerede en plan klar for, hvad han skal lave, når fodbolden bliver lagt på hylden.

- Jeg har allerede planlagt hele min fremtid. Jeg har så mange ting, der kan holde mig beskæftiget, at det er svært kun at nævne én. Når fodbolden kan efterlade et stort tomrum, er man nødt til at udfylde tiden på flere forskellige måder og ikke kun én.

- Jeg vil også more mig mere, rejse mere, se og spille padel, som jeg holder meget af, og fortsætte med at nyde det, jeg har opnået – det, vi har opnået. Når alt kommer til alt, har det været 25 år med store ofre, lyder det fra Ronaldo.

Cristiano Ronaldo har i løbet af sin professionelle karriere repræsenteret Sporting, Manchester United, Real Madrid, Juventus og Al-Nassr, og sammenholder man klubkampene med de 233 landskampe for Portugal - som i øvrigt er verdensrekord - står han noteret for i alt 1330 kampe med 976 mål til følge.

Udmeldingen fra Cristiano Ronaldo kommer pudsigt nok samme uge, som hans helt store konkurrent, Lionel Messi, meldte ud, at han var i tvivl om, hvorvidt han kunne fortsætte sin fodboldkarriere efter faderens død. Læs mere om Messis udmelding her:

Lionel Messi ved ikke, om han kan fortsætte

Mest læste

Notifications

Notifikationer