Stålsat Dominik Kotarski afviser kæmpeklub Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Stålsat Dominik Kotarski afviser kæmpeklub

FCK-målmanden har kun én klub i sit sigte.

FCK-målmand Dominik Kotarski.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Han nåede aldrig at få en førsteholdsdebut, inden turen gik videre til Ajax.

Det vil FC København-målmand Dominik Kotarski øjensynligt forsøge at ændre på, for barndomsklubben Dinamo Zagreb er den eneste klub, han vil til.

Det skriver det kroatiske medie Germanijak, der samtidig kan berette om interesse fra kæmpeklubben Flamengo, der angiveligt har tilbudt den 26-årige kroat et langt mere lukrativt tilbud, end hvad Dinamo Zagreb ventes at byde ind med.

Den brasilianske klub, der ellers har kendte navne som Danilo, Alex Sandro, Emerson Royal, Guillermo Varela, Saul Niguez, Jorginho og Lucas Paqueta i truppen, har slet og ret fået en kurv af Kotarski.

Det er Rio de Janeiro-klubbens portugisiske sportsdirektør, José Boto, der i 2024 og 2025 arbejdede i kroatiske NK Osijek, der lader til at have haft en reference på Kotarski med sig til Sydamerika.

FCK-målmand Dominik Kotarski.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Dominik Kotarski har indtil videre spillet fem af FC Københavns i alt seks kampe i denne sæson - senest i 5-1-sejren over Debrecen onsdag.

FC København er angiveligt enige med tyske Borussia Dortmund om en lejeaftale med Diant Ramaj, der også vogtede buret for københavnerne i sidste halvdel af forrige sæson. Det kan du læse mere om her:

FCK jagter opsigtsvækkende retur

Mest læste

Notifications

Notifikationer