FCK jagter opsigtsvækkende retur Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK jagter opsigtsvækkende retur

Diant Ramaj kan være på vej tilbage til den danske hovedstad.

Diant Ramaj spiller for FC København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvem skal vogte buret i FC København?

Sommeren igennem er Dominik Kotarski blevet kædet sammen med et skifte væk fra klubben, og onsdag kunne det kroatiske medie Sportske Novosti melde, at Dinamo Zagreb er tæt på at sikre en lejeaftale med den 26-årige keeper.

Manden der er udset til at erstatte ham, er dog én, de kender særdeles godt på Østerbro.

Torsdag skriver Bold.dk, at FC København arbejder på at hente Diant Ramaj tilbage til klubben.

I foråret 2025 fik den tyske målmand et halvt år på leje i FC København, hvor han både var førstevalg og en stor profil i buret for Løverne.

Diant Ramaj spiller for FC København
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Også denne gang er der tale om en lejeaftalen.

Ifølge Bold går snakken i hvert fald lige nu på, at Diant Ramaj i første omgang skifter til hovedstadsklubben på en lejeaftale, hvor der dog er en købsoption med i aftalen.

I seneste sæson var Diant Ramaj på lån i FC Heidenheim, hvor det blev til 31 kampe i Bundesligaen.

Det har dog længe ligget i kortene, at målmanden skulle væk fra Dortmund. Således drog Diant Ramaj ikke med på klubbens træningslejr, da de tidligere på sommeren vendte stævnen mod Asien.

På trods af sit skifte til Borussia Dortmund i sommeren 2025, har den tyske målmand endnu sin debut for den tyske storklub til gode.

En debut, som altså muligvis aldrig kommer.

Køb! Se Superliga-klubbernes hede transferønsker

Mest læste

Notifications

Notifikationer