Salg af dyrt Brøndby-flop vil kræve uset høj handel
Jagiellonia Bialystok kommer til at smadre(!) sin transferrekord, hvis holdet køber Ousmane Sow.

Det lugter af et Brøndby IF-exit for Ousmane Sow, der tirsdag blev meldt på vej til polske Jagiellonia Bialystok.
Men hvis Brøndby skal vinke endegyldigt farvel til den 26-årige kantspiller, skal der formentlig forhandles igen på et senere tidspunkt.
Ifølge Tipsbladet har Jagiellonia Bialystok sikret sig en købsoption på 2,5 millioner euro, svarende til næsten 19 millioner kroner. Det er altså en mindre discount i forhold til de svimlende 22,5 millioner kroner, som Vestegnsklubben hentede ham for i vinter.
Men er det realistisk, at Jagiellonia Bialystok trykker på knappen og udløser den mange millioner dyre købsoption?

Sker det, vil det fuldstændig smadre(!) Jagiellonia Bialystoks nuværende transferrekord.
Dansker står for rekorden
Ifølge det polske medie Przeglad Sportowy er Jagiellonias transferrekord købet af Anders Klynge tidligere på sommeren.

Polakkerne hentede danskeren for 850.000 euro - lidt over 5,5 millioner kroner. Sows klausul er således i en prisklasse, Jagiellonia ikke tidligere har bokset med.
Det er med andre ord en voldsom pris af Jagiellonias standarder, der skal hostes op med, hvis en permanent handel bliver aktuel.
Den 26-årige kantspiller står noteret for 14 kampe uden hverken mål eller assist i Brøndby-trøjen.
Et par amerikanske talenter har trænet med hos Brøndby Masterclass de seneste dage:

Brøndby IF












