Det er en smart transferfinte, Brøndby! Det er smart af Brøndby at hente en lovende spiller til overkommelige penge - og slår Olivier ikke til, skal der nok være rigeligt med aftagere til ham syd for grænsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er en smart transferfinte, Brøndby!

ANALYSE: Brøndby IF har købt Christopher Olivier af Stuttgart. Her er Campos karakterbog til transferen.

Det er smart af Brøndby at hente en lovende spiller til overkommelige penge – og slår Olivier ikke til, skal der nok være rigeligt med aftagere til ham syd for grænsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vi kan først for alvor vurdere transfers, når der er gået halve og hele år.

Nogle gange går der endnu længere end det, mens det andre gange hurtigere står klart, om en spiller fungerer eller ej.

Det er blevet sommer, og derfor sætter Campo gang i transfer-karakterbogen for at se nærmere på, hvordan transferen ser ud før, at spilleren optræder for sin nye klub.

Christopher Olivier

Højre back, 20 år
VfB Stuttgart til Brøndby IF
Karakter til Brøndby IF: 6
VfB Stuttgart: 7
Christopher Olivier: 7

Campos skala går fra 0 til 10 med 5 som middel

Vurdering: Brøndby IF

Han er et stort talent og en spiller, andre tyske klubber ville have, lyder det.

Det må vi lade komme an på en prøve, for den unge mand kommer fra ungdomsfodbold og 3. Liga i Tyskland, som trods alt ikke er på niveau med toppen af Superligaen.

OB viste i sidste sæson, som Brøndby også selv har gjort tidligere, at der sagtens kan findes stærke Superliga-spillere i Tyskland, også uden for 1. Bundesliga.

Et alvorligt benbrud satte backens udvikling i stå i 2024 og 2025, og det er interessant at bemærke, at Stuttgart er glade nok for Olivier til, at man angiveligt har en tilbagekøbsklausul omkring 50 millioner kroner.

Thomas Nørgaard med armene over kors på Brøndby Stadion.
Foto: Brøndby IF

Så metadataene fortæller os, at den unge østriger er en interessant spiller, men det er umuligt at vide endnu, om det bliver en succes på højre back.

Det er tilstrækkelig få penge og en påfaldende model med Stuttgarts tilbagekøbsklausul, at det ligner en udvidet luksus-lejeaftale, og det tjener fint Brøndbys formål nu.

Mon ikke også, at den tilbagekøbsklausul har været med til at gøre, at prisen trods alt er yderst overkommelig, omkring en million euro (7,5 millioner kroner) ifølge Tipsbladet?

Den slags smarte finter, selvfølgelig 100 procent efter bogen, skal til for at lande attraktive spillere og at skabe et hold, der spiller helt i toppen af Superligaen, som selvfølgelig skal være målet for Brøndby trods sidste sæsons ærgerlige slutspil.

Vurdering: VfB Stuttgart

Dette er en fornuftig løsning af Stuttgart.

Her får man en aftale, hvor Olivier efter tyskernes plan får regelmæssig spilletid, spilletid det er sværere at få helt fersk i Bundesligaen i en klub, der er kvalificeret til Champions League og planlægger at blive fast Europa-deltager.

Pengene er ikke vigtige for en klub som Stuttgart, der har et større budget end nogen i Superligaen, så pyt med, hvis Stuttgart i sidste ende skal betale 50 millioner kroner eller lignende for at få Olivier tilbage – er han god nok til det, har 'udlejningen' været det værd for Bundesliga-klubben.

Det er smart af Brøndby at hente en lovende spiller til overkommelige penge - og slår Olivier ikke til, skal der nok være rigeligt med aftagere til ham syd for grænsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vurdering: Christopher Olivier

Olivier skal ud at spille fodbold på et så højt niveau som muligt, og der tegner Brøndby lige nu som et smart valg i stedet for at blive ved med at prøve i Bundesligaen i en klub, der spiller Champions League.

En tysk fodbolddirektør og en landsmand i Brøndby-buret (indtil han bliver solgt) fortæller den unge spiller, at her er en udenlandsk klub, hvor han har nogen at spørge til råds, især når det er hans første voksenskifte og ryk til et ikke-tysksproget land.

Med Oliver Villadsen som rival bliver der intet foræret, men der er intet at udsætte på skiftet.

Sportschef bekræfter interesse i tidligere AGF’er

Mest læste

Notifications

Notifikationer