Særlig jubel efter første Brøndby-mål: Lært af mor og far Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Særlig jubel efter første Brøndby-mål: Lært af mor og far

Marcus Younis var både glad, lettet og stolt efter sit første mål for Brøndby.

Marcus Younis fejrer sin første scoring i Brøndby.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

📍 Campo på Hybel Arena Horsens

Smilet var vanskeligt at fjerne fra Marcus Younis søndag aften.

Den 21-årige australier scorede sit første officielle mål for Brøndby IF i udekampen mod AC Horsens, og selv efter kampen var det en storsmilende Younis, der mødte pressen i Horsens.

Her lagde den hjemvendte Brødby-spiller ikke skjul på, hvor meget målet betød for ham, og så forklarede han, hvorfor han i stedet for at vende sig mod de mange medrejsende Brøndby-fans løb direkte hen til assistmager Mats Köhlert efter scoringen.

- Lige så meget som jeg elsker fansene og værdsætter støtten fra dem, synes jeg det er vigtigt, at jeg løber hen til den, der leverer assisten, for i sidste ende er det en holdpræstation, og jeg er taknemmelige for oplægget, lød det fra Younis.

Nogle vigtige ord fra forældrene lod til at have indprentet sig et sted i baghovedet hos Younis, der ikke nåede at overveje sin jubelscene.

Marcus Younis fejrer sin første scoring i Brøndby.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Ikke rigtigt i øjeblikket. Min mor og far har altid lært mig, at hvem end der leverer assistenten, skal jeg løbe hen til. Jeg tænkte ikke rigtig over det i øjeblikket. Da jeg så bolden gå i mål kunne jeg bare takke Mats [Köhlert] for oplægget, forklarede Younis.

Næste gang det blive til mål i den blå-gule trøje for den unge australier, kan Sydsiden eller Brødbys medrejsende fans dog se frem til at tage del i fejringen.

- Næste gang gør jeg det selvfølgelig, lød det med endnu et stort smil fra Marcus Younis.

Marcus Younis har spillet alle Brøndbys tre kampe i denne sæson fra start, efter han i foråret var udlejet hjem til den australske A-League - et udlån hans nye cheftræner på bagkant er godt tilfreds med. Læs mere her:

Thomas Nørgaard er glad for Younis-udleje

Mest læste

Notifications

Notifikationer