Nedslået Roony takker Barca efter ny skrækskade Foto: Action Images via Reuters/Jason

Nedslået Roony takker Barca efter ny skrækskade

Roony Bardghji takker FC Barcelona for støtten de seneste dage.

Roony Bardghji løber med bolden.
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Roony Bardghji er kun 20 år, men for anden gang i det tidligere FC København-talents karriere er virkeligheden nu den, at han er korsbåndskadet.

FC Barcelona bekræftede den alvorlige skade forleden, og den svenske kantspiller skal nu igen under kniven.

Bardghji står dermed foran en lang skadespause, og i en story på Instagram sender han en tak til FC Barcelona for støtten i den svære tid.

- Jeg vil gerne takke alle de fantastiske mennesker i FC Barcelona, som har støttet mig gennem de seneste 24 svære timer. Til mine holdkammerater, klubbens ansatte, ledelsen og præsidenten: Jeres støtte betyder virkelig meget for mig.

- Og en særlig tak til alle Barca-fans for den utrolige kærlighed, støtte og opmuntring, I har vist mig. Jeg er taknemmelig for hver eneste besked og for alle, der står ved min side. Jeg stoler på guds plan, skriver Bardghji på Instagram.

Roony Bardghji løber med bolden.
Foto: Action Images via Reuters/Jason

Forfærdelig timing

Skaden kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen var stor usikkerhed om Bardghjis fremtid i FC Barcelona.

Efter en debutsæson i Catalonien med begrænset spilletid blev han sat i forbindelse med et væld af klubber, men et Barca-exit er nu sat på pause.

Hans kontrakt i FC Barcelona udløber i sommeren 2029.

Roony ude i Barca-kulden: Det har ikke været nemt

Mest læste

Notifications

Notifikationer