Bekræftet: Sønderjyske henter Superliga-kending hjem Foto: Sønderjyske

Bekræftet: Sønderjyske henter Superliga-kending hjem

Sønderjyske har bekræftet, at klubben låner en velkendt Superliga-spiller i Norge.

Foto: Sønderjyske

Sønderjyske bekræfter mandag aften, at man henter Jacob Steen Christensen hjem.

Den tidligere Superliga-profil skifter til sønderjyderne på en lejeaftale, der gælder for resten af den indeværende sæson.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Lejeaftalen indeholder også en købsoption.

Jacob Christensen kommer til fra norske Molde, hvor han ikke oplevede den store succes.

I Sønderjyske håber de nu, at de kan få den skadesplagede spiller i gang igen.

– Det er en spiller, der tidligt fik sit gennembrud, og som har samlet stor erfaring fra 3F Superliga, ungdomslandsholdene og udlandet. Det er en kvalitetsspiller, der for længst har vist sit værd, og vi er overbeviste om, at han med sin erfaring, kvaliteter og lederegenskaber kan være med til at styrke vores centrale midtbane yderligere, siger sportschef Casper Daather til klubbens hjemmeside.

Foto: Sønderjyske

Jacob Christensen har tidligere i karrieren spillet mere end 100 kampe for FC Nordsjælland, hvor han var en stor profil på midtbanen.

Sønderjyske har også sagt farvel til en markant spiller i en noget omtalt transfer.

Læs mere her:

Magnus Jensen åbner op: Smed ikke anførerbindet i Sønderjyske

Mest læste

Notifications

Notifikationer