Kæmpe kovending! Superliga-talent forlænger alligevel
Ifølge Tipsbladet forbliver Sabil Hansen Randers FC-spiller.

I ugevis har spørgsmålet ikke været, om Sabil Hansen ville forlade Randers FC.
Det har snarere været et spørgsmål om hvornår og hvortil.
Det kommer dog efter alt at dømme ikke til at ske foreløbig.
Søndag melder Tipsbladet, at kronjyderne og den danske U21-landsholdsspiller alligevel er blevet enige om en kontraktforlængelse.
Ifølge mediet sætter Hansen i løbet af søndagen pen til papir på en ny kontrakt, der binder ham til klubben de næste tre år.
Danskeren har tidligere været rygtet til både Udinese og Feyenoord.

Den klare forventning i Randers var ellers, at sommeren ville byde på et salg af talentet, da hans oprindelige kontrakt står til at udløbe om et år.
- Vi har igennem hele foråret været i dialog med hans agent, og det er ikke nemt at få den forlængelse. Så det mest sandsynlige er, at der kommer et salg på ham denne sommer, fortalte Randers FC's fodbolddirektør, Søren Pedersen, tidligere på sommeren til Randers Amtsavis.
Sabil Hansen står noteret for 51 kampe for Randers FC.
Randers-duo kommer ikke i aktion mere i 2026:

Randers FC
Udinese












