Efter otte år: Broget FCK-profil forlader norsk klub
En tidligere FC København-profil skal på udkig efter et nyt job efter otte år i norsk klub.

Erik Mykland var en markant profil i FC København, da han mellem 2002 og 2004 spillede i den danske hovedstadsklub.
Nu er han dog færdig i norske IK Start efter otte år i klubben.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag eftermiddag.
I Start har Mykland haft flere roller, særligt i klubbens akademi. Den 55-årige nordmand skulle dog have ønsket en større rolle, hvilket Start ikke har kunne imødekomme.
'Myggen', som nordmanden også blev kaldt, var foruden at være en dygtig fodboldspiller også glad for at feste.
Artiklen fortsætter efter billedet.


I 2008, da han som 37-årig spillede i netop Start, blev snuppet for at have taget kokain.
- Jeg har gjort noget, som jeg ikke er særlig stolt af og som er vældig dumt. Jeg er klar til at tage den straf, der måtte komme, fortalte den tidligere FCK-spiller dengang til VG.
I FC København nåede Erik Mykland at spille 51 kampe.
Læs mere om en anden skandinavisk FCK-spiller her:

FC København












