Officielt: FC Midtjylland henter Magnus Jensen Foto: FC Midtjylland

Officielt: FC Midtjylland henter Magnus Jensen

FC Midtjylland har hentet defensiv forstærkning ind fra Haderslev.

Magnus Jensen med armene over kors
Foto: FC Midtjylland

Nu er han på plads.

Magnus Jensen har officielt skiftet Haderslev ud med Herning og er nu klar for FC Midtjylland.

Det bekræfter FC Midtjylland på sin hjemmeside.

Jensen har skrevet under på en treårig kontrakt med de forsvarende pokalmestre.

– Magnus er en spiller, vi har kendt til og vurderet gennem længere tid. Han har stor erfaring fra Superligaen, er vant til at stå med et stort ansvar og har nogle klare spidskompetencer, som passer godt ind i de krav, vi stiller til vores
forsvarsspillere.

– Han er fysisk stærk, rigtig dygtig i luftspillet og har gennem flere sæsoner vist, at han er en faktor på offensive dødbolde. Han forsvarer sit eget felt med stor konsekvens og er en kriger i duelspillet.

- Samtidig kender han ligaen indgående og kan gå direkte ind og konkurrere om en plads, fortæller sportschef Kristian Bach Bak til FC Midtjyllands hjemmeside.

Magnus Jensen med armene over kors
Foto: FC Midtjylland

Den danske stopper får nummer tre på ryggen i FCM og starter i sin nye klub mandag.

Ifølge Tipsbladet betaler FCM godt otte millioner kroner for Jensen. Dertil er der bonusser inkluderet i aftalen, så handlen kan ramme 13,5 millioner kroner.

Sønderjyske har ikke spildt tiden og har angiveligt allerede fundet Jensens afløser:

Medie: Sønderjyske har Magnus Jensen-afløser på plads

Mest læste

Notifications

Notifikationer