AGF’s skyld?: Frederiksen forklarer viralt vredesudbrud Foto: Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

AGF’s skyld?: Frederiksen forklarer viralt vredesudbrud

Den danske træner var oppe i det røde felt i Lech Poznans seneste kamp.

Foto: Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

180.000.

Så mange visninger har et klip på X i skrivende stund, hvor den danske Lech Poznan-træner, Niels Frederiksen, tydeligt lader sin frustration over sit mandskab skinne igennem.

Det var i weekendens udekamp mod Wieczysta Krakow, at hændelsen fandt sted, og selvom det altså ikke ved første øjekast havde noget med kollapset mod AGF at gøre, indrømmer træneren, at kampen havde en indflydelse på hans temperament.

Det forklarer han på et pressemøde før torsdagens Europa League-kvalifikationsopgør mod KÍ Klaksvík.

Du kan se klippet herunder.

Spillerne havde brug for et skub bagi, forklarer den danske træner, som også peger på konteksten af AGF-kampen som medvirkende til hans vredesudbrud.

Niels Frederiksen i spidsen for Lech Poznan
Foto: Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

- På det tidspunkt følte jeg, at holdet havde brug for netop det – lidt mere ild og ekstra energi fra min side, så spillerne kunne finde endnu mere frem i sig selv under de vanskelige forhold. Kampen blev spillet i meget høje temperaturer, og blot få dage tidligere havde vi været igennem en udmattende kamp mod Aarhus, siger han og fortsætter:

- Derfor følte jeg, at holdet havde brug for ekstra energi og motivation. Det handlede ikke om, at der var en bestemt ting, jeg var utilfreds med. Det var mere den samlede kontekst og erkendelsen af, at vi på det tidspunkt måtte gøre noget for at motivere holdet endnu mere til de resterende minutter, siger han ifølge det polske medie Mecze24.

Lech Poznan endte dog med at hive en 1-2-sejr i land efter to scoringer i første halvleg.

Niels Frederiksen kommer dog ikke til at stå på sidelinjen, når Lech Poznan torsdag møder KÍ Klaksvík.

Det kan du læse mere om herunder.

AGF-kamp får konsekvenser: Frederiksen får bøde og karantæne

Mest læste

Notifications

Notifikationer