AGF-kamp får konsekvenser: Frederiksen får bøde og karantæne
Lech Poznan har fået en lang række sanktioner af UEFA efter kampen mod AGF.

Lech Poznan må have følt sig hårdt ramt, da AGF hentede tre mål i returopgøret og til sidst vandt straffesparkskonkurrencen, der sendte polakkerne ud af Champions League-kvalifikationen.
Nu får kampen dog flere negative konsekvenser for de polske mestre.
UEFA skriver på deres hjemmeside, at Lech Poznan får en bøde på 30.000 og en delvis lukning af stadion til næste UEFA-kamp. Det er en straf for brug af pyroteknik.
Derudover får klubben også 15.000 euro i bøde for ikke at holde alle indgange til stadion ulåst imens tilskuere. Man får også 15.000 euro yderligere i bøde for at være skyld i en for sen igangsættelse af kampen.
Cheftræner Niels Frederiksen går heller ikke fri.
Danskeren får en bøde på 5000 euro og en karantæne til klubbens næste UEFA-kamp.
Derved kommer den tidligere Brøndby-træner ikke til at være til stede til klubbens hjemmekamp mod Klaksvik på torsdag, hvor man skal forsøge at jagte Europa League-deltagelse.

AGF












