Stort danskerskifte falder til jorden
Det bliver ikke til noget alligevel, skriver hollandsk medie.

Det bliver ikke til noget alligevel.
Den danske landsholdsspiller Anton Gaaei har i en længere periode været kædet sammen med et stort skifte til Bundesligaen.
Eintracht Frankfurt har været meldt som destinationen, men nu menes handlen at være så godt som død.
Det skyldes angiveligt, at Eintracht Frankfurt har valgt at beholde den 20-årige back Elias Baum i stedet for at sælge ham, og det er altså derfor, at Anton Gaaeis forestående skifte nu falder til jorden.
Således skriver Voetbal Primeur.

Det er Frankfurts nye cheftræner, Adi Hütter, som har afbrudt salget af Elias Baum.
Bundesliga-klubben var ifølge Sky Sports klar til at lægge et bud på op mod seks millioner euro, hvilket svarer til 45 millioner kroner, for Anton Gaaei, men det bliver ikke aktuelt alligevel.
Den 23-årige dansker kom til Ajax fra Viborg FF tilbage i 2023 og har siden spillet 111 kampe, scoret syv mål og stået bag 13 oplæg for den hollandske storklub.

Ajax
Anton Gaaei
Eintracht Frankfurt












