Forward koblet til AGF: Nu har Wilshere nyt
Lutons cheftræner giver en status på norske Lasse Nordås, som er AGF er sat i forbindelse med.

Skal norske Lasse Nordås en tur til AGF?
Århusianerne har i 2026 tydeligvis været på udkig efter angribere med interesse i vinter for Mikael Uhre og i foråret Alexander Lind.
De to endte i henholdsvis FC Midtjylland og FC Nordsjælland, men med Patrick Mortensen på kontrakt i Brøndby IF er angriber-jagten med meget stor sandsynlighed fortsat i gang i AGF, der nu har en måned tilbage i transfervinduet til at lukke handler.
Mulig AGF-forstærkning
I sidste uge blev norske Lasse Nordås sat i forbindelse med AGF.
Og mens det store medie The Guardian skriver, at Nordås indtil videre holder igen med et skifte, fortæller Lutons cheftræner Jack Wilshere, der som bekendt havde et kort ophold som spiller i AGF, at Nordås meget vel kan være i spil til en transfer denne sommer.
- Vi har tre niere (Nahki Wells, Devante Cole and Marshall), hvoraf to var involveret i seneste sæson, mens vi lige har hentet en spiller til, siger Jack Wilshere.

- Så for Lasse, jamen Lasse træner og arbejder, og han vil nok gerne videre i sin karriere og spille igen. Jeg ved, at han var udlejet i seneste sæson og spillede kampe. Når du som spiller kommer tilbage og gerne vil spille, men du så ikke spiller kampe her, så vil du nok gerne videre. Jeg er ikke sikker på, hvor tæt på, noget som helst er, men potentielt så ja, siger Jack Wilshere om nordmandens fremtid.
194 centimeter høje Lasse Nordås var udlejet til Heerenveen i Æresdivisionen i foråret, hvor han scorede relativt flittigt.

Inden skiftet til Luton blev Nordås en profil i Tromsø.
AGF har trukket potentielle modstandere til sidste og afgørende playoffrunde i Europa.
Læs mere om det her.

Wilshere udtalte sig i lokalmediet Luton Today.
AGF
Luton Town












