‘TK’ på vej væk? “Hvis det rigtige tilbud kommer”
Udineses tekniske direktør, Gianluaca Nani, er klar til at lytte, hvis der kommer bud på den tidligere AGF-stjerne.

'TK'-aktien er kun gået én vej - og det er opad.
Den danske midstopper har brilleret i Italien, siden han kom til fra AGF tilbage i sommeren 2023.
Således har den Thomas 'TK' Kristensen også været kædet sammen med store transfers af flere omgange, men status er, at han fortsat spiller i Udinese - men måske det hører op denne sommer.
I hvert fald fortæller klubbens tekniske direktør, Gianluca Nani, at man godt kan fristes til at lade den 24-årige forsvarsklippe gå.

- Han er en af de spillere, vi er blevet spurgt til, og det viser det arbejde, vi har gjort os. Nogle af dem, ligesom Kristensen, når til et punkt, hvor det er fair for dem at tage afsted, men det betyder ikke nødvendigivs, at de skal. Hvem vil have Kristensen?
- Mere end et hold, men vi vil gerne beholde ham, og vi har allerede fortalt dem det. Hvis det rigtige tilbud kommer, og han fortæller os, at han gerne vil videre, kigger vi på mulighederne derfra, fortæller Gianluca Nani til Sky Sports Italia.
Allerede tilbage i januar 2025 blev 'TK' sat i forbindelse med klubber som Tottenham og Bayer Leverkusen.
Denne sommer har Aston Villa også været nævnt som en mulig destination for den unge dansker.
Det italienske medie Tuttomercatoweb har tidligere skrevet, at Udinese kræver omkring 190 millioner danske kroner for 'TK'.
Danskeren har kontrakt med Udinese frem til sommeren 2028.

AGF
Italien
Thomas Kristensen
Udinese












