Midt i svær tid: Cheftræner kommer dansker til undsætning Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Midt i svær tid: Cheftræner kommer dansker til undsætning

Mileta Rajovic er havnet i et uvejr, men cheftræneren har hans ryg.

Mileta Rajovic i en duel.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Mileta Rajovic ville med sikkerhed ønske sig, at situationen var anderledes.

Realiteten er dog den, at han er blevet offer for enorme mængder kritik nede i Polen.

Årsagen er ganske enkelt, at han af fans og medier ikke vurderes til at være god nok.

Senest skrev det store medie Meczyki en længere sag om den tidligere Brøndby-angriber, der fik kritik for store brændte chancer, dårlige afslutningsfærdighed og blev kaldt for "fuldstændig inkompetent" i hovedspillet, selvom han måler 196 centimeter.

Mileta Rajovic i en duel.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Der blev også berettet om, at medlemmer af trænerstaben skulle have "mistet tålmodigheden", mens "cheftræneren også er ved at få nok".

Men nu tager netop Marek Papszun, cheftræner i Legia Warszawa, sin rekorddyre dansker i forsvar.

- Forskellen mellem mig og fansene bør være tydelig. Jeg er en træner, og jeg kan ikke lade mig styre af de samme følelser som fansene. Jeg forstår dem godt, for de oplever kampene og tolker på bestemte situationer på deres egen måde. Og de har ret til at udtrykke deres følelser.

- Som træner skal jeg åbenlyst have tålmodighed og tro på Rajovic. Samtidig vil jeg dog også gerne have, at han er mere effektiv og udnytter mulighederne.

- Han har helt sikkert min støtte, men jeg regner også med at Mileta afslutter chancerne, for hele holdet arbejder på at skabe dem. Selvfølgelig vil vi gerne have endnu mere, og vi vil også gerne have, at han er effektiv, siger Marek Papszun til Meczyki.

Legia Warszawa betalte tre millioner euro for Mileta Rajović, da han blev hentet til polsk fodbold fra Watford i sommeren 2025.

Siden er det blevet til 44 kampe og 10 scoringer for den polske storklub.

Mest læste

Notifications

Notifikationer