Medie: Esbjerg og Kolding kæmper om udlandsdansker
Både Esbjerg fB og Kolding IF er angiveligt med i kampen om at sikre dansk offensivspillers underskrift.

Meget tyder på, at Julius Eskesen skal videre efter et år i skotsk fodbold.
Tiden i Dundee United har budt på 20 optrædener med to mål til følge, men ifølge det skotske medie The Courier er den danske midtbanespiller på vej videre i karrieren.
Mediet melder, at der blandt andet er interesse fra Betinia Ligaen.
Nærmere bestemt er det Esbjerg fB og Kolding IF, der har et godt øje til Eskesen, men der skulle også være interesse fra andre steder i Skandinavien.
Halmstads BK er ifølge The Courier også en del af kapløbet, men noget kunne tyde på, at Esbjerg har en lille fordel.
Julius Eskesen spillede nemlig under Esbjerg-cheftræner Sancheev Manoharan i FK Haugesund.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Julius Eskesen har foruden Dundee United og FK Haugesund tidligere tørnet ud for OB og Sønderjyske i dansk fodbold.
Han har kontrakt med Dundee United frem til sommeren 2027.
Det gik angiveligt vildt for sig til tirsdagens træning i Esbjerg.
Læs mere her:

Kolding IF
OB
Sønderjyske












