Skørt VAR-drama redder skrøbeligt FCM-forsvar Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Skørt VAR-drama redder skrøbeligt FCM-forsvar

FC Midtjylland snuppede sæsonens første sejr, men cheftræner Mike Tullberg har fået noget at gruble over.

Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix
| 26 jul 2026-14.00
Sønderjyske
t v t v t
2 : 3
1.28
xG
0.68
Slut
FC Midtjylland
u u v t t
M. Jensen
27'
Mohamed Haidara
45'
M. Bech
26'
V. Byskov
35'
Julius Emefile
66'
15.25
X4.33
21.55

Pointmæssigt kunne FC Midtjylland ikke have ønsket sig mere ude mod Sønderjyske i Superligaens første spillerunde.

Undervejs var der dog flere ting at bekymre sig over for cheftræner Mike Tullberg, der sammen med holdet skal forsøge at vende nederlag til samlet sejr mod tyrkiske Besiktas i den kommende uge.

Læs Campos Konklusion herunder.

Højdepunktet

Wow, hvordan fik han drejet den ind?

Julius Emefile viste i sidste sæson, at han kan komme ind og være kampafgørende for FC Midtjylland. Det gjorde han i guldduellen mod AGF, hvor han sikrede midtjyderne en vital sejr, selvom guldet ikke kom i hus.

Den unge offensivspiller blev skiftet ind i pausen til fordel for en stærkt spillende Valdemar Byskov, men Emefile sørgede for, at kadencen ikke blev dæmpet i den midtjyske offensiv.

Efter lidt over en times spil fik Emefile fra en skarp vinkel overlistet Marcus Bundgaard i Sønderjyske-målet, hvilket endte med at sende tre point med hjem til Heden.

Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Nedturen

Hvad skete der lige der?

Dybt inde i overtiden blev hjemmeholdet fra Sønderjyske tildelt et straffespark, som efterfølgende krævede et VAR-tjek af dommer Svend Funder.

Men grundet en strømafbrydelse på dele af Sydbank Park virkede VAR-skærmen ikke, og derfor måtte dagens dommer forbi en alternativ TV-skærm for at tjekke situationen igennem.

Efter flere minutters panik og nervøsitet i begge lejre, blev der kaldt en offside, hvilket også var den rette kendelse.

‘NK’ ser mulighed for FCM-forbedringer: Langt fra perfekt

Overraskelsen

Det er ikke ubekendt, at FC Midtjylland har det svært med at spille i Haderslev.

Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, hvor ofte midtjyderne må slide ekstremt hårdt for at få tre point mod Sønderjyske.

Både på udebane såvel som hjemmebane.

Selv med den nye defensive styrmand og anfører, Rasmus Nissen Kristensen, kom gæsterne flere gange i problemer, og forsvaret ligner fortsat et, der ikke helt er sammenspillet.

Der er bestemt noget at arbejde med for midtjyderne, selvom den lige gik i dag.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Det holder Campo øje med

Apropos forsvar...

Først var det Ousmane Diao, så var det Lee Han-beom - og så var det Victor Bak.

FC Midtjyllands defensive linje har fået en svær start på den nye sæson, og udsigterne til at måtte undvære flere stoppere.

Lee blev inden kampen meldt ude af Mike Tullberg, selvom han egentlig var med i kamptruppen. Kort før anden halvleg blev Victor Bak skiftet ud med en formodet skade.

Diao er ude i flere uger, og uden at vide hvor seriøse skader , som Lee og Bak døæjer med, kan FC Midtjylland næppe tåle mange flere skadeskvaler i forsvaret.

Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

En anden af FC Midtjyllands stoppere har været rygtet væk, men han har slået fast, at han ikke kommer til at forlade Heden.

Læs mere her:

FCM-profil skal ingen steder: Klubben vil ikke sælge mig

Mest læste

Notifications

Notifikationer