Brøndby-exit på vej? Storklub har ham stadig på radaren
Han var ikke med i Brøndbys åbningskamp mod AGF, og ifølge britisk medie er storklubs interesse fortsat intakt.

Brøndby IF har allerede været godt i gang med at handle ind og sende spillere afsted til andre klubber.
Der er dog tilsyneladende fortsat en del arbejde på fodbolddirektør Julius Ohnesorges bord denne sommer.
Bosniske Benjamin Tahirovic har denne sommer været afsted til VM, og han fik derfor mulighed for at tage en smule ferie, hvorfor han ikke var med mod AGF i første spillerunde for Brøndby IF.
Men det er langt fra sikkert, at Tahirovic har mange flere kampe i Brøndby IF-trøjen tilbage.
Ifølge Daily Record holder Celtic stadig skarpt øje med Tahirovic' situation, mens den skotske storklub også har andre alternativer i bogen.
Celtic skulle nemlig også være godt i gang med at hente 22-årige Mika Baur ind til midtbanen, hvor der dog fortsat bliver forhandlet om prisen.
Om der efterfølgende vil være nok penge til at hente Tahirovic også, kommer nok til at afhænge af, hvorvidt Borussia Dortmund gør alvor af den interesse, der i medierne er blevet beskrevet.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Benjamin Tahirovic har fortsat to år tilbage af kontrakten med Brøndby IF, der løber frem til sommeren 2028.
Læs mere om Brøndby her:

AGF
Brøndby IF
Celtic












