I morgen sker det: Tyskland indkalder til pressemøde Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

I morgen sker det: Tyskland indkalder til pressemøde

Jürgen Klopp står til at blive præsenteret som ny tysk landstræner i morgen klokken 11.

Jürgen Klopp giver tommel op
Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Det har været en åben hemmelighed længe, men nu skulle den være god nok.

Jürgen Klopp bliver ny tysk landstræner.

Det er i hvert fald tolkningen i de tyske medier, efter de tyske fodboldforbund har inviteret til pressemøde fredag.

Og det er da også svært at forestille sig, at det ikke omhandler den tidligere Liverpool- og Dortmund-træner.

En række tyske medier kan torsdag middag berette, at det tyske fodboldforbund har inviteret til pressemøde fredag - uden at specificere en grund, som Bild formulerer det.

Man behøver dog ikke at iklæde sig detektivhatten for at regne ud, hvad det handler om.

Der er dog stadig et par formelle omstændigheder, der skal på plads, før Jürgen Klopp endelig kan blive præsenteret som ny tysk landstræner.

Jürgen Klopp giver tommel op
Foto: Phil Noble EDITORIAL USE ONLY.NO USE WITH UNAUTHORIZED AUDIO, VIDEO, DATA, FIXTURE LISTS, CLUB/REUTERS

Bild skriver, at DFB's udvalg mødes fredag morgen til et digitalt møde, hvor de skal formelt godkende, at Jürgen Klopp overtager posten. Derefter følger altså presseseancen klokken 11.00, hvor det bliver gjort officielt.

Dermed er Jürgen Klopp altså tilbage i trænergerningen, efter han forlod Liverpool tilbage i 2024. Siden har han været chef for Red Bulls fodboldkoncern, men det er altså udsigten til at lede sit land, der nu har lokket ham tilbage til trænerbænken.

Med sig får han blandt andre Pep Leijnders, som han kender fra tiden i Liverpool samt Sven Bender, som han havde under sig som spiller i Borussia Dortmund.

Det bliver dog ikke gratis for DFB at hente Jürgen Klopp, selvom Red Bull ikke står til at tjene en krone på at frigive ham.

Det kan du læse mere om herunder.

Så meget betaler Tyskland for Klopp

Mest læste

Notifications

Notifikationer